DIGIBLING MASTERY

Sæt strøm til og programmér med E-tekstiler

Vil du lege med e-tekstiler i et inspirerende forløb, hvor du lærer at bruge elektronik og teknologi i tekstiler, lærer at programmere og får fede ideer til at lave noget sjovt med digiBling - og får et fællesskab at lege med?

Så er dette forløb DIGIBLING MASTERY henover efteråret, vinteren og foråret lavet til dig.

Forløbet er for...

hobbyfolk og undervisere i kreative fag, tøjdesignere, bibliotekarer med makerspaces og andre med interesse for at sætte teknologi og håndarbejde sammen.

I DIGIBLING MASTERY forløbet mødes vi over 10 gange - én gang hver måned - og sidder med nogle praktiske øvelser og råhygger undervejs, mens du lærer både at sy med ledende tråd, finde på komponenter til interaktivt tøj, programmere små boards til e-tekstiler, bruge en loddekolbe, 3d printe i tekstil m.m.

At lære at programmere er ikke et event!

Et er at forstå princippet i at kode - noget andet er det at være kreativ med programmering og nye teknologier i tekstiler,
så du kan omsætte det i dine egne projekter - og formidle til andre hvis du underviser.

Digibling Mastery:

Et støttende fællesskab, inspiration til projekter, læring over tid, et skub til at få lavet praktiske øvelser og projekter,
et startkit med kompnenter og boards, så du har gear at lege med, inspirerende undervisning...

Opstart i Odense Januar 2019

På de 10 sessioner arbejder du med det, du har brug for at lære og forbedre.

Som udgangspunkt har du mindst ét håndværk, du kan bygge på. Måske du strikker, syr, knytter, væver, broderer - eller noget helt andet med tekstiler.

Måske er du bidt af at omforandre tøj og tasker eller måske er du designer af tøj og tasker og har lyst til at tænke elektronik ind i dine designs.

Måske underviser du i håndværk og design i skolen og vil gerne have inspiration til at bruge elektronik i din undervisning - og selv blive mere sikker.

Du behøver ikke nogen forudsætninger indenfor elektronik eller programmering for at være med.

Det er jo det du lærer undervejs.

Tid og sted: Alle sessioner afholdes i Odense

Mødetider: Hver 3. mandag hver måned fra 17:00 - 20:00

Datoer: Næste opstart januar 2019

 

 

Undervejs vil du få brug for nogle ting

På første session får du en lille startpakke med lidt elektronik og ledende tråd.

Startpakken vil indeholde

LED
ledende tråd
afbrydere
batteriholdere
en god synål
NeoPixels
en Gemma M0 micro-controller
en Circuit Playground Express microcontroller
...og lidt kabler og krokodillenæb

Startpakken er med i prisen for forløbet og der vil være nok til at du kan lave 3-4 mindre projekter.
Jeg lærer dig nogle tricks til at kunne bruge det samme board i flere projekter, så det strækker længere.

 

Ud over startpakken vil du have glæde af købe mine 2 bøger (eller låne dem på biblioteket):

Sæt strøm til de kreative fag
digiBling - Lær at programmere med e-tekstiler

og lidt værktøj, der som regel kan købes i hobbyforretninger,
f.eks. en rundtang (smykketang), en saks, en hultang, en afisoleringstang m.m.

Indhold x 10

På de 10 sessioner vil jeg introducere dig til at arbejde med elkredsløb i tekstiler, lære dig at lave billege DIY komponenter til at tænde og slukke LED, 3D print i tekstil, lære dig at følge et diagram, lære dig at lodde, og ikke mindst lære dig at programmere de små boards til at lave fantastiske ting i dit tøj og dine tasker.

Du får en opgave på hver session, som du arbejder videre med hjemme til næste gang.

På den måde kommer nogle ting til at gå igen, såsom at sy et kredsløb og at arbejde med komponenterne i et kredsløb, at designe og tegne et diagram.

Du vil ret tidligt i forløbet prøve at programmere - efter du har lært at lave et kredsløb - så du får så lang tid som muligt til at oparbejde en god rutine og nå at lære mere.

Undervejs kan vi kommunikere online gennem en fælles gruppe og løbende inspirere og hjælpe hinanden med projekter. Når de 10 måneder er omme ved du rigtig meget om at arbejde med teknologier i tekstiler og du kan bruge det i dine egne projekter og f.eks. tage det med ind i undervisningen i praktiske fag i skolen og på uddannelser.

 

Eksempler på hvad du lærer...

Elkredsløbet:
Vi starter med at få det der med et el-kredsløb på plads. Du lærer både at tegne et kredsløb, at sy det, at læse et diagram, at bruge sybare komponenter - og lave dine egne komponenter af materialer du har liggende hjemme eller hurtigt kan skaffe til billige penge.

3D print:
På et tidspunkt leger vi med 3D print direkte på tyl, som vi kombinerer med at sætte lys til, så du kan lave fede ting på tasker og kjoler m.m.
At printe er det mindste af det - så du får en introduktion til at bruge et tegneprogram til at lave dine ting.

Loddekolbe:
Selv om vi primært syr kredsløbene i vore produkter, er det en gave at kunne bruge en loddekolbe, når der er brug for det.

Programmering:
Vi kombinerer det du lærer om at dy et kredsløb med at lære at programmere. Med programmering får du nogle helt nye muligheder for at skabe spændende interaktive produkter. På dette hold anvender vi udelukkende Makecode programmeringsmiljøet, som er nemt at starte med og hvor du kan lave mange fantastiske ting.

At se mulighederne i genbrug:
Når du starter på digibling mastery, bliver det aldrig det samme igen at se på kjoler, bukser, tasker og andet, der ellers ville ryge ud til genbrug(sbutikker). Genbrugsbutikker bugner af gode produkter, der kan pimpes med LED, RGB og alt det andet vi kan lave.

 

Pris:

Det koster 5000,- for at være med alle 10 måneder samt startpakken med elektronik og 2 boards

Betaler du hele beløbet på én gang, får du min nye bog med som en bonus.

Du kan også vælge at betale 500,- hver måned.
Vær opmærksom på at selv om du vælger at betale pr. måned, vil du skulle betale hele beløbet over 10 måneder - også selv om du evt. må melde afbud en eller flere gange undervejs.

(for private er beløbet (fuldt eller månedligt) inkl. moms - for institutioner og virksomheder er prisen ekskl. moms)

I begge tilfælde er det muligt at få en EAN faktura.

Ud over deltagelse på sessionerne vil jeg stå til rådighed med råd og svar undervejs i en lukket gruppe på facebook, hvor du inviteres ind så snart du er meldt til og har betalt.

Vil du med?

Send mig gerne en besked, hvis du er interesseret i at deltage.

Så får du besked fra mig, så du kan nå at tilmelde dig.

Send mail til: sophie@whattowearable.com