En lille sybar micro-controller kan styre alt lige fra LED (lys), servo- og andre små motorer, højtalere. Den læser informationer fra flere forskellige sensorer som måler f.eks. bevægelse, temperatur, puls, fugtighed, tryk, m.m.
Det gør den virkelig anvendelig i håndarbejdslokalet rundt om på skolerne. Her kan den sys ind i elevernes projekter, med ledende tråd eller sættes fast med f.eks. trykknapper eller små bolte syet ind i tekstiler.
I min nye bog digiBling – Lær at programmere med e-tekstiler giver jeg flere eksempler på projekter, hvor programmering kombineres med forskellige håndarbejder.
Micro:bits skal også ind i håndarbejdsprocesser
45.000 danske skoleelever har fået eller får i disse dage udleveret en Micro:bit via DR ULTRA:BIT projektet. Der er ingen tvivl om at mange lærere i naturfag og matematik allerede er glade og i gang med projekter. Der er vist endda også et enkelt projekt tilgængeligt med micro:bitten brugt i en acryl-lampe.
Men hvor mange tænker på at micro:bitten er genial i mange af de projekter der laves i håndarbejdslokalet?
Indtil videre nok alt for få. Leg med elektronik og programmering kan i den grad skabe nogle fantastiske muligheder for et tværfagligt samarbejde, der også inddrager håndværk og design.
Nogle steder er underviseren i håndværk & design og natur & teknologi eller matematik den samme – på mange skoler er de ikke. Derfor er der mange skoler, hvor den naturlige kobling mellem de tre fag ikke kommer i spil
Tværfaglige samarbejder
En opskrift på et samarbejde mellem naturfag, matematik og håndværk og design kunne være at eleverne gennem simultane forløb:
i natur og teknologi lærer om elektriske kredsløb og laver opstillinger og forsøg og lærer at aflæse/lave diagrammer over et kredsløb.
i matematik arbejder med at programmere en micro:bit med forskellige emner indenfor matematik – f.eks. vil det være oplagt at lave nogle ting omkring betingelser, løkker og randomisering af tal.
i håndværk og design laver eleverne et tekstilprojekt, hvor en micro:bit kan indgå. F.eks. kunne det være en læsebuddy, som du kan se to eksempler på i en video her.
Læsebuddyen kan laves noget enklere, end jeg lægger op til. Det kunne også laves som et simpelt rektangulært bogmærke, hvor der f.eks. broderes en historie omkring Micro:bit og el-kredsløb. Et eksempel på dette kan snart findes i boxen med ekstramaterialer til bogen.
Hvorfor er håndarbejdslokalet interessant når vi snakker om programmering?
Det spændende ved at inddrage programmering i de praktiske fag er at man her også arbejder med designprocessen. Der er også en klar æstetisk dimension i de praktiske fag. Andre fag fokuserer måske mere på det at lære at kode og der er ofte fokus på at løse et problem.
Jeg elsker at arbejde med
elektronik og programmering
i tekstiler, fordi det intet andet sted
på samme geniale vis kan kobles
ind i håndværkets teknikker.
I alle andre sammenhænge er elektronikken i mine øjne noget der tilføjes efter håndværket. F.eks. er LED i en akryllampe noget der får træ og akryl til at hænge sammen i en funktion – hvor er koblingen uden en LED? Akryllamper kan være hammerflotte, men elektronikken kan ikke blive en helt naturlig del af en teknik (f.eks. at save, file, dreje m..m) som når du syr, strikker, hækler, væver m.m. hvor ledende tråd og garn kan indgå som et helt naturligt element i selve teknikken.
Det er relativt nemt at lave en tyverialarm til en taske – på billedet nedenfor er der brugt et andet board til formålet – men det kan også laves med en micro:bit. Men det er i et fag som håndværk og design at det æstetiske kommer i spil.
Bogen digiBling – Lær at programmere med e-tekstiler kan købes her: ITOGLEG:DK